Sådan plejer vi at gøre …..

Denne sætning er nok ret velkendt for de fleste omkring juletid.

Men hvordan er det nu med alle de traditioner ?

De er gode, bla fordi de giver en følelse af fællesskab og tryghed. Men de kan også være belastende, hvis vi ender med, at gøre en masse ting, kun fordi vi plejer at gøre sådan.

I mit barndomshjem blev der holdt strengt på juletraditionerne. Først julegaver efter maden, oprydning af køkken og sang. Så lang en ventetid og min søster og jeg var bristefærdige af spænding.

Så da jeg selv blev mor var min tanke egentlig, at sådan var det bare, hvis vi skulle holde en rigtig jul . Men helt ærligt HVORFOR ? 

Jeg går fuldt ind for, at traditioner kan være skønne. Men absolut ikke hvis de er mere udmattende end hyggelige. 

Derfor har julen her hos os ændret sig lidt fra år til år. Alt efter hvad vi har haft lyst til, men mest af alt efter børnenes behov. 

Der har været år, hvor vi har danset om juletræet om eftermiddagen og pakket gaver ud før aftensmaden. Der har været år hvor julemanden har været forbi lige efter maden, men før risalamanden og givet gaver til børnene, så de har haft noget nyt at lege med og ventetiden har været lettere for dem. Der har været år hvor de sidste julegaver først blev pakket ud 3 dage efter juleaften. Simpelthen fordi børnene var små og blev fuldstændig overvældede og slet ikke kunne rumme alle de nye ting.

“Men det er synd for børnene, at de ikke oplever en rigtig jul, hvor alt er som det plejer” Det er en holdning jeg flere gange har mødt, når jeg har fortalt om vores jul. 

Den antagelse er jeg nu langt fra enig i. Den vigtigste tradition hos os er, at vi hygger os og har det rart sammen. Og INGEN har det rart med skrigende og overtrætte børn. Slet ikke. 

Vi gør det, hvis vi har lyst, er den holdning jeg forsøger, at lade være gennemgående for hele julen. Så nogle år laver vi juledekorationer, nogle år klipper vi pynt i lange baner og nogle år laver vi konfekt. 

Hvert eneste år bager vi og fælder vores eget juletræ, for det er bare noget vi altid har lyst til, når det er jul.

Men skulle det nu ske, at vi næste år køber kagerne hos bageren,  ja så skal det såmænd nok blive en god jul alligevel, 

Jeg håber, at indlægget her kan inspirere dig og din familie til at tage et lille kig på jeres traditioner, næste gang vi nærmer os jul. Måske jeres jul allerede er, præcis som den skal være. Eller måske skal den justeres lidt, så alle kan have det rart og hyggeligt sammen ??

 

 

 

 

Glædelig jul

Nissen sidder på sin plads i træet og holder øje med, at alt er som det plejer.

Så er det nu !!!!!

Hvis du vil have en billigere december måned næste år, så er det nu der skal handles.

Der er masser af tilbud på julepynt, gavepapir, bånd, kalenderlys, adventslys mv 

Køb og pak det ned i julekassen. Du bliver glad næste år den 1. december, det er jeg helt sikker på.

Hvis du skal lave kalender eller adventspakker til børn næste år, så er det også dejligt at være på forkant her. Da mine børn var små, købte jeg ting som julebamser, juleklistermærker, karton, tape med julemotiver mv. her lige før jul. Jeg har på den måde kunnet lavet mange kalenderpakker som kun har kostet mellem 1 og 10kr 🙂

Historien om julens marcipangris

På et konditori i København er der lavet og solgt marcipangrise siden 1870. Traditionen menes dog at være langt ældre.

Helt præcist hvorfor marcipangrisen er blevet traditionel for vores jul vides ikke med sikkerhed. Men man mener dog, at det skyldes at grisekød i gamle dage var i høj kurs. Og netop i julen spiste man meget frisk grisekød. Til hverdag var kødet saltet for at holde længe. Men julemaden var altså tilberedt af frisk kød. Nogensteder satte man endda et grisehoved på bordet, hvor man så kunne sidde og plukke og spise kød herfra. 

De søde lyserøde marcipangrise skulle altså efter alt at dømme, være et symbol på velstand.

kilde: videnskab.dk

From all of us to all of you

I rigtig mange familier er der tradition for at se Disneys juleshow den 24/12. Over en million ser med. 

Også i Norge, Sverige og Finland er der tradition for at sende showet. I Sverige ser hele 3,5 mio seere med.

 Disneys juleshow blev udgivet i 1958 og sendt første gang på dansk TV den 23. December 1963.

Disneys juleshow er  sendt alle år siden undtagen 1969, 1973, 1974 og 1978. Og fra 1991 har det haft fast sendetid den 24/12.

Dog var det først fra 1987 det kom til at hedde Disneys juleshow, før hed det Disneyland.

I midten af 80’erne blev der ændret på programmet, da Disney ledelsen ikke længere synes at “Toy Tinkers” hvor Anders And er i krig med Chip og Chap var passende.  Det var for voldeligt og istedet blev der plads til “Pluto’s Christmastree”

Det er Dirch Passer og Ove Sprogeø der ligger stemmer til Musene Tim og Bum fra Askepot.

Ove Sprogeø ligger også stemme til showets vært Jesper Fårekylling.

Sangerinden Daimi lagde oprindelig stemme til Pinocchio. Men Disney ledelsen ville have og fik det ændret, da de ikke synes en kvinde skulle lægge stemme til Pinocchio. Derfor blev det ændret til at en 11 årig dreng lagde stemme til. 

kilde:DR.dk

Hvid jul

Vi er helt sikkert flere her i vores familie, der ønsker meget mere sne til jul …..