Brændte mandler

Brændte mandler hører julen til og her får du en opskrift der er virkelig nem. Det er endnu ikke lykkedes mig at brænde dem på  ( og det er ellers noget jeg er ret god til 🙂 ) 

Også en super god  Værtindegave.

Du skal bruge:

3 dl mandler 

3 dl sukker

3 dl vand

1/2 tsk kakao

1 knivspids salt

Kom alle ingredienserne i en gryde. Bring det i kog.

Når det koger skal du røre i det hele tiden ved høj varme.

På et tidspunkt bliver sukkeret helt tørt. Her fortsætter du bare med at røre ved høj varme. Kort efter er der fin blank karamel på mandlerne.

Hæld mandlerne ud på bagepapir og skil dem straks ad med en gaffel. 

Køl mandlerne af.

Pak dem fint ind til en gave eller nyd dem selv og kom i god julestemning 🙂

Saltede nødder og mandler

Til vært- værtinden 

Du skal bruge: 

200 gram blandede nødder og mandler

3,5 spsk groft salt 

2 dl kogende vand

1 spsk smør

Forvarm  ovnen til 150 grader

Hæld salt og kogende vand i en skål og opløs salten.

Hæld nødder og mandler i og rør rundt. Dæk skålen til og lad det stå 30 min.

Herefter sier du vandet fra og fordeler nødder og mandler på en plade med bagepapir.

Drys evt med ekstra salt, alt efter hvor salte du vil have dem.

Fordel 1 spsk smør i små klatter oven på nødder og mandler. 

Bages i oven ca 20 min. 

Vend dem et par gange undervejs. Hold godt øje med de ikke får for meget.

Afkøles og puttes i poser eller glas.

De trekantede cellofanposer har jeg købt i en hobbyforretning. 

Havregrynskugler med appelsinsaft

Gammeldags kunne jeg næsten fristes til at sige. Ihvertfald uden tørret frugt og med sukker. De sukkerfri er gode, men de her hører julen til, synes jeg ?

Til ca 50 stk skal du bruge :

250 gram havregryn

200 gram sukker

100 gram smør

80 gram cacaopulver

Saften fra 1 appelsin

Kokos til at trille kuglerne i

Bland alle ingredienserne undtagen kokos. Trilles til kugler. Vendes i kokos til sidst.

Nem og børnevenlig konfekt ?

Økologisk Vanillesukker

Til vært- værtinden 

Nem lille vært-værtindegave som de fleste kan bruge ?

 

Du skal bruge:

– Et glas – gerne genbrug. Glasset jeg har brugt her er et, hvor der har været tørrede brombær i.

– Bånd, juleklistermærker og karton.

– Økologisk rørsukker og 1 vanillestang. 

Sæt et klistermærke på låget og et på karton. Klip kartonen til efter klistermærket og skriv på hvad glasset indeholder samt dato. Lav et hul og sæt mærket på båndet.

 

Flæk vanillestangen og skrab vanillekorn ud. Bland med lidt sukker på en tallerken. Herefter blander du det i en mængde sukker der passer til dit glas og fylder det i. Klip vanillestangen i tre og put den med ned i sukkeret. Luk glasset godt til og pynt med bånd.

 

 

Nissens gode pebernødder

 

Du skal bruge :

300 gram mel

1/4 tsk ingefær

1/8 tsk hjortetaksalt

1,5 tsk kanel

1/4 tsk hvid peber

1/2 tsk kardemomme

1/2 tsk nelliker 

175 gram sukker

100 gram smør

2 æg

varm ovnen op til 180 grader

bland alle tørre ingredienser, fordel smør og kom til sidst æg i dejen. 

Trilles til ca 170 små pebernødder. 

Bages ca 10 min i forvarmet ovn. Hold godt øje så pebernøddene ikke bliver for mørke.